Træningsfaciliteter

Vores træningsfaciliteter består af en lang række maskiner, som er målrettet forskellige dele af kroppen, såsom bryst, ben, ryg m.m. Derudover tilbyder vi frie vægte af forskellige kilo og diverse cardio-maskiner, blandt andet løbebånd og cross-trainer.


Træningen henvender sig til dig, som er i et forløb hos en af vores fysioterapeuter, og hvor I sammen tilrettelægger et træningsforløb, som har fokus på dig og dit behov. Du kan selvtræne og løbende få supervision fra din fysioterapeut.

 

Du er også velkommen, til at komme ind fra ”gaden”, og bruge vores træningsfaciliteter.

 

Du har mulighed for at bestille en tid hos en fysioterapeut, hvor du får lavet et træningsprogram som er skræddersyet til dig og de fokusområder du skal være ekstra opmærksom på.

 

Hvis du er i et forløb med henvisning fra lægen, er prisen for superviseret selvtræning:

 Kr. 65,20 pr gang. Sygeforsikringen ”Danmark” giver kr. 30 i tilskud.

 

Hvis du er henvist på en vederlagsfri henvisning, er træningen gratis for dig.

 

Kommer du fra ”gaden” tilbyder vi et klippekort på 10 gange for kr. 250.

 

Fysioterapeutisk rådgivning, instruktion og vejledning i program og træningsfaciliteter koster kr. 625. Her er der afsat en time sammen med fysioterapeuten. Opfølgende rådgivning og justering af program (30 min) koster kr. 300.

 

Man kan selvtræne frit i klinikkens åbningstid. Vi opfordrer til at selvtrænere kommer når der ikke er superviseret træning, da der her er mange der bruger træningsfaciliteterne.