Shockwave behandling

Shockwave er en behandling, hvor kraftige, kontrollerede trykbølger sendes ind i det område, der er belastet eller skadet. Behandlingen stimulerer kroppens egen helingsproces og kan medvirke til at reducere smerter, forbedre vævets funktion og øge bevægeligheden. Dermed kan der opnås gode resultater ved både længerevarende og akutte overbelastningsskader.

Shockwave anvendes typisk til behandling af en række tilstande, som involverer smerter og irritation i muskler, sener og senetilhæftninger. Som f.eks.:

  • Tennis- /golfalbue
  • Hælspore og smerter under foden
  • Akillessenesmerter
  • Springerknæ
  • Skuldersmerter og seneskader
  • Senebetændelse/-irritation
  • Muskelskader og overbelastninger
  • Smerter i hofte og knæ
  • Kroniske seneskader