Holdtræning

Holdtræning er blevet meget populært, fordi det er både socialt, godt for kroppen og generelt meget sundt. Vi tilbyder også holdtræning, og holdene oprettes, når behovet opstår (såfremt antallet og deltagerniveau stemmer overens).

Der oprettes løbende hold i følgende:
  • Balance
  • Rygtræning
  • Skuldertræning
  • Efterfødselsgymnastik
  • Fødselsforberedelse (den naturlige fødsel)
  • Balance for mænd
  • GLAiD (artrose)
  • Parkinson
  • Holdtræning til virksomheder
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
         
         
     

 

 

 
  10:00 - 10:45
Parkinson
  10:00 - 10:45
​Parkinson
10:30 - 11:20
​GLA:D
 
      12:00 - 12:30
Balance 2
 
  14:00 - 14:50
GLA:D
  13:00 - 13:30
Balance 1
 
         
         
         
         
 

 

Balancehold for mænd

Vi tilbyder balancehold for mænd, og det kører året rundt. Deltagerne starter blot op ved behov og afslutter, når der ikke er et behov længere.
 

GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark)

Hos Aabybro Fysioterapi har vi et GLA:D hold, hvor der er fokus på at træne hofter og/eller knæ med artrose på lægehenvisning. Konceptet kræver, at det er certificerede undervisere, der kører holdet, og her er det vores fysioterapeut Birgitte.
Vi er de eneste privatpraktiserende fysioterapeuter i Jammerbugt Kommune, der tilbyder GLA:D. Du kan læse meget mere om det her: https://www.glaid.dk/.
 

Parkinson

Parkinson er en progredierende sygdom, som kan medføre fysisk inaktivitet og derfor er det vigtigt at træne.
Træning giver dig en følelse af velvære, bedre humør og gør at du bedre kan klare hverdagens aktiviteter. Kort fortalt giver regelmæssig træning dig bedre livskvalitet.
I træningen har vi fokus på balance, koordination, styrke og bevægelighed. Vi laver øvelser til musik, spiller med bolde, træner med elastik og vægte, laver konkurrencer, balancebaner osv. Kort sagt, vi laver forskellige ting hver gang, så alle kan være med og der er altid plads til et godt grin.
 

Efterfødselstræning

Aabybro Fysioterapi tilbyder efterfødselstræning, så du kan komme i form igen efter graviditeten. Vi træner med dig i fokus og er max. 7 personer på holdet. Træningen vil være meget varierende, og der vil være fokus på skuldre, ryg, mave og baller.
Tag gerne din baby med for hver gang laver vi lidt øvelser/massage med baby - hvis de har lyst. Der er desuden mulighed for, at dit barn kan sove udendørs eller indendørs på klinikken i barnevognen.

Er dette noget for dig så kontakt klinikken på mail eller telefon.
For yderligere oplysninger kontakt fysioterapeut Ina Fauerholdt.
 

Holdtræning til firmaer

Aabybro Fysioterapi tilbyder holdtræning til virksomheder, hvor der ikke er tale om behandling af lidelser. I stedet er der fokus på træning, der tilgodeser skavanker/belastning, som kan være typiske for det pågældende firma. Det kan eksempelvis være skavanker, der opstår af stillesiddende arbejde - eller klinikarbejde hos tandlæger.

Kontakt os for at tilmelde dig et hold eller for at høre nærmere.