Ryghold
- 03/02/19

Døjer du ligesom 60-80% af befolkningen rygsmerter? Og har du lyst til at gøre noget aktivt ved det?  Så er her en god nyhed.  Aabybro Fysioterapi vil fra marts 2019 kunne tilbyde to ryghold. Et for dig hvor der skal tages skånehensyn, og et for dig, som kan holde til et lidt højere tempo og niveau.
Holdet med skåne hensyn er for dig med rygproblemer, som gerne vil minimere dine gener, styrke din ryg og forbedre din krops holdning. Gennem en aktiv men skånsom og individuel tilgang vil vi arbejde med smidighed, styrke og stabilitet af din ryg, således at din ryg får de optimale forhold og der samtidig forebygges tilbagefald.
Det andet ryghold er for dig med rygproblemer eller gener, som måske har afprøvet træning og andre hold uden større effekt, og som har lyst til at afprøve et hold under løbende supervisering af en fysioterapeut. Der vil også her være fokus på smidighed og styrke. Desuden vil der blive lagt vægt på at give en forståelse for hvad ryggen er skabt til og hvilke belastninger den kan holde til.  Der vil på begge hold være ekstra fokus på at tage udgangspunkt i den enkelte holddeltagers behov.
Kontakt os for at høre mere og melde dig til. Da der er begrænset antal pladser på holdene er det efter ”først til mølle” princippet.
Kig forbi eller ring til os på tlf. nr. 98241656

Tilbage til oversigten