Helhedsfokuseret Fysioterapi v/ Heidi Sivesgaard

Hvorfor vælge den behandling?
Larmer din krop? Mærker du uforklarlig eller tilbagevendende smerte, stivhed, en konstant følelse af uro, nedsat funktion i en del af kroppen uden en forklarlig grund. Har du manglende overskud, er din søvn påvirket eller har du andre længerevarende symptomer? Har du forsøgt flere andre behandlingsformer uden effekt?
Kroppen er langt hen ad vejen skabt til at helbrede sig selv, men ved overbelastning bliver opgaven for stor. Spændinger og skavanker opbygges langsomt men sikkert i vores krop, uden man umiddelbart kan finde en årsag.
Nogle gange handler problematikken om noget simpelt og ét sted i kroppen, men andre gange er billedet mere komplekst, og det er her
Helhedsfokuseret Fysioterapi kan noget ganske særligt.

Hvordan foregår det?

Helhedsfokuseret Fysioterapi fordyber sig i det hele menneske – hvilket vil sige krop, sind, tanker og følelser. Behandlingen tager udgangspunkt i en indledende samtale, som indeholder de særlige udfordringer og problematikker du har – historikken omkring dem samt din generelle sundhed.
Behandlingen hjælper dig med at slippe spændinger, forbedre bevægeligheden og trække vejret i dybden. De manuelle teknikker består af pulserende massage, triggerpunkts behandling, stræk, spænd/modspænd.
Tilsammen udgør samtale og manuelle teknikker grundstenen i behandlingen.

Din krop er et spejl af det liv, du har levet, hvor dine oplevelser – og følelserne omkring dem – lagres i din krop. Afsættet i den viden gør Helhedsfokuseret Fysioterapi en fantastisk metode til at frigøre dig fra nogle af de uhensigtsmæssige fysiske og mentale ting, du har båret med dig. Det bedste resultat på sigt opnås altid, når du lærer at mærke din krop og kommunikere med den, hvorfor det er det primære formål med behandlingen.

Pris pr. behandling (55 min.): 600 kr.
Henvisning fra lægen er ikke et krav.
Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, får du tilskud på 88 kr. pr. behandling

Du skal medbringe 2 lagener/dynebetræk/tæpper til behandlingen.

Heidi Sivesgaard er uddannet fysioterapeut, kropsterapeut og har en lang karriere som yogainstruktør og underviser. Med et forløb hos Heidi får du kompetent og omhyggelig behandling på et højt kvalificeret fagligt niveau.

Behandlingen foregår i et lokale med fredelige omgivelser.